Designelementer
Download designelementer her

Om eesys designelementer
Udover typografi og farver som de primære elementer i eesys identitet, indgår også designelementer i form af talebobler og billeder.
Taleboble
Et centralt designelement for eesy er taleboblen, da den symboliserer mobilbrug.
De kan optræde enkeltvis, i par eller max. tre efter hinanden. Taleboblerne skal placeres som en samtale og derfor vende modsat – så nummer to er et svar på nummer ét.
Brug gerne én primær og én sekundær boble ved at skabe hierarki i størrelse.
Taleboblerne kan enten have samme farvekombination eller ved overlap skifte farver f.eks. ved at invertere på den overlappende boble. Dog skal der ved tre talebobler max. være to farvekombinationer.
Selve boblen må gerne strækkes aflang eller høj, men hold trekanten i bunden af boblerne i samme størrelse.
Designsystem
De primære elementer kan både udelukkende være talebobler, men taleboblerne kan også være et ekstra element som tilføjelse til en tekst direkte på baggrunden. Her kan taleboblen f.eks. bruges til at fremhæve eller uddybe.
Ved tilbud og prisændringer kan der f.eks. bruges en udstregning, et overlappende label med ny pris eller en anden form for animation af prisen.
Billedstil
Ved brug af fritlagte billeder som elementer, skal de have en cut-out-effekt i form af en hvid outline. Denne skal ikke være helt perfekt formet, men må gerne have kanter. Selve billedstilen er baseret på klare former, som er lette at afkode og har blikfang. Motiverne skal gerne understøtte teksten frem for at forvirre.
Illustrationsstil
Hvor cut-out-billederne kan være meget dominerende, kan der som alternativ anvendes enkle vektor-illustrationer, som underbygger budskabet. Disse holdes i eesys farvepalette og fungerer komplementerende som et lag til de øvrige elementer.